onsdag den 20. september 2017

Det Uuendelige Mørke

Så mange engangsflasker pjasker ned over dine skuldre.
Skrueknapper snurrer for dine fingre flagrer som koffeinmotorer.
Halsen hakker og du hoster hårdt.
Så groft og grynet hoster du.
Ind gennem lag af støvvæv og så ud

klokken er kun lidt over ét
hvad er det for en tid at vågne i?
du tænder væglampen... det er ikke almindeligt
lyset er faktisk som en glødende bold i luften
det får du hastigt slukket igen
du lægger dig i madrassen, underligt slibrig, klam
stirrer ud i rummet mens øjnene vender sig til mørket
der plejer at være en svag summen fra bilmotorer i det fjerne
de er væk nu
kun udenfor kan du høre svage knitrelyde
luften flimrer... mere end normalt
på ingen måde kan du igen sove sådan
det kunne du jo heller ikke før
du vågnede jo

der ligger kun et tilbageværende hæfte hovedpinepiller
du tager en... skyller ned med vand
en til, skyller
vinduet i køkkenet står utildækket med mørket bagved blottet
ikke andet end mørke, uendeligt mørke
farven sort bagved glas og så dybde
der kommer stadig underlige lyde derude fra
ikke de sædvanlige underlige lyde

Nårsomhelst kan noget dukke frem i det vindue.

skynd dig tilbage

1 kommentar :

  1. I de stunder vi må skræmme os selv til handling, der er det svært at vide af os selv mere

    SvarSlet