mandag den 17. juli 2017

Stille og roligt

Verden mit kanvas af andres tanker
Mit rige, min hjemstavn min kendte frende
Det bakkedrag solen beskinner med flammer
Den veksel trådt frem af venskaber mange

 Samfund min skygge blandt flakkende fremmed
Mit bur, mit frasagn, min kolde lænke
De falske sten der galskaben samler
Den smeltede vej trukket i drag så lange

Viden min vished om andres bevidsthed
Mig, mit ego, sanser og hele
Det opspind om opiums evige livsfred
Den skæbne vi alle må dele  

1 kommentar :

  1. Så enkelt kan det siges, åbenbart. Endnu et lille mesterværk.

    SvarSlet